lørdag 13. april 2024 16:00

Medlemmerne gav genvalg til bestyrelsen i ITD

Ved ITD’s generalforsamling på Hotel Nyborg Strand lørdag den 13. april gav medlemmerne genvalg til de fire bestyrelsesmedlemmer, der var på valg.

Kandidaterne til bestyrelsen for International Transport Danmark (ITD) havde på forhånd fået en indikation af, at der fra medlemmernes side er tilfredshed med dens arbejde, da der ikke var opstillet nogle modkandidater til den siddende bestyrelse.

 

Punkt 4 på generalforsamlingens dagsorden faldt dermed hurtigt på plads. Det betyder, at følgende kandidater blev genvalgt til bestyrelsen:

 

  • John Agervig Skovrup (J.A. Skovrup ApS, Bække) 
  • Jørgen Kudsk (Kudsk & Nissum A/S, Vojens)  
  • Jens Peter Fallesen (Frema Transport ApS, Ishøj) 
  • Michael Hansen (Løgumkloster Vognmandsforretning ApS)

 

Følgende kandidater blev genvalgt som suppleanter til bestyrelsen:

 

  • Leo Andersen (Dansk Biotransport A/S, Holstebro) 
  • Klaus Jensen (Brdr. Jensens Godstransport A/S, Nørre Alslev) 
  • Jens Aage Daugaard (Torben Rafn A/S, Sommersted)

 

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og her var der genvalg til henholdsvis formands- og næstformandsposten til John Agervig Skovrup og Jens Peter Fallesen.

 

Dermed ser International Transport Danmarks bestyrelse således ud:

 

Formand: John Agervig Skovrup 

Næstformand: Jens Peter Fallesen 

 

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer:

 

Jørgen Kudsk

Michael Hansen 

René Bülow 

Christina Baun Hansen 

Ole Velbæk

 

Den ny- og genvalgte bestyrelsesformand, John Agervig Skovrup, var efter generalforsamlingen stolt og glad for, at medlemmerne havde fornyet hans mandat.

 

”Jeg synes vi er inde i en rigtig god og spændende periode i International Transport Danmark (ITD), og den udvikling har medlemmerne nu givet mig mandat til at fortsætte med at være en del af. Så jeg vil gerne sige en stor tak til medlemmerne for deres tillid og et stort tillykke til mine kollegaer, der også har fået genvalg. Jeg glæder mig til at fortsætte vores gode samarbejde”, fortæller John Agervig Skovrup.

 

Bestyrelsesmedlemmer i ITD vælges for to år ad gangen, mens suppleanter vælges for et år ad gangen.

SENESTE ITD NYT
mandag 29. april 2024

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling

ITD Arbejdsgiver afholdt lørdag den 27. april 2024 sin ordinære generalforsamling. John A. Skovrup fortsætter som foreningens formand, Arne Færch Mikkelsen er nyvalgt til bestyrelsen, mens Dan Dahlmann Kristensen blev valgt ind som suppleant.

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling >
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >