onsdag 19. oktober 2022 12:00

ITD: Motorvejen er vejgodstransportens arbejdsplads

ITD advarer mod DF’s forslag om, at udenlandske lastbiler kun må køre kl. 22 – 05 på de danske motorveje. Det er højrepopulisme, som forsøger at grave grøfter i transporterhvervet. DF burde i stedet bruge tid på at gøre det lettere at være vognmand og chauffør i Danmark.

I en tid med stor mangel på godschauffører i Danmark er det helt uden for skiven at foreslå chikane af udenlandske lastbiler. Derfor afviser ITD’s adm. direktør, Stefan Schou, forslaget fra Alex Ahrendtsen (DF) i Transportmagasinet den 19. oktober 2022 om at forbyde udenlandske lastbiler på de danske motorveje i bestemte tidsrum.

- Der skal være ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle, der går på arbejde, men motorvejen er faktisk arbejdspladsen for de udenlandske lastbiler, når de er i Danmark. Hvis det er trængsel, man er bekymret for, så er det alle kontorarbejdere, der må finde en alternativ rute ind på kontoret, siger ITD’s adm. direktør, Stefan Schou.

Stefan Schou læser også meningsmålinger og kan godt forstå, at DF har brug for opmærksomhed og har svært ved at trænge igennem lydmuren, men de højrepopulistiske forslag graver helt unødvendigt grøfter mellem parterne i transporterhvervet.

- Jeg håber, at DF fremadrettet vil arbejde mere seriøst med vejgodstransport. Der er en masse at tage fat på. Når vi taler de udenlandske lastbiler, så er det stadig et problem, at vi i Danmark ikke kan få kradset parkeringsbøder ind. Hvis DF vil gøre det lettere at være vognmand og chauffør i Danmark, så har vi i Danmark et katalog på 42 sider med bøder og sanktioner, som de passende kunne kaste sig over, fortæller Stefan Schou.

ITD’s adm. direktør husker dengang Alex Ahrendtsen havde tænkt sig at indstille karrieren som politiker, fordi han hellere ville gøre mennesker glade. Stefan Schou håber ikke, at Alex Ahrendtsen har valgt at blive i politik bare for at gøre livet surt for andre mennesker.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >