onsdag 03. juli 2019 21:44

Søren Gade bliver nyt medlem af EU-Parlamentets Transportudvalg

Europa-Parlamentets transportudvalg, TRAN, er et af de vigtigste udvalg for transporterhvervet. Derfor er det overordentligt glædeligt, at vi nu kan melde ud, at Danmark får et medlem i udvalget. Det bliver tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), der overtager en af posterne, og dermed er den danske transportbranche sikret en kompetent og erfaren repræsentant, der kan varetage branchens interesser.

EU-Parlamentet har imødekommet tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) anmodning om en plads i transportudvalget, og det er rigtig godt nyt for den danske transportbranche, som nu får en vigtig stemme i det betydningsfulde udvalg.

- Med en erfaren og transportinteresseret politiker som Søren Gade får den danske transportbranche nu en meget vigtig stemme i transportudvalget. Det havde vi ikke i sidste valgperiode, og derfor er det utrolig positivt, at en kapacitet som Søren Gade har valgt transportpolitikken til. I ITD glæder vi os til det kommende samarbejde med Søren Gade, og vi kan på forhånd love, at der bliver mange spændende opgaver at tage fat på, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

En af de første – og største – opgaver for det nye transportudvalgsmedlem bliver at få forhandlet den europæiske vejpakke i hus. Den opgave har stor betydning for de danske transportvirksomheder.

-  Vejpakken har afgørende betydning for transporterhvervet, og derfor må og skal der landes en aftale om den. Her drejer det sig om at få fastlagt nogle klare, entydige regler i EU for alle virksomheder, som fortolkes ens, og som kan kontrolleres og ikke mindst håndhæves. Det bliver en meget stor opgave for de nye udvalgsmedlemmer, og netop derfor glæder vi os over, at vi nu får en garvet og erfaren politiker som Søren Gade i udvalget, slutter Carina Christensen.

Heruover bliver Margrethe Auken (SF) fuldt medlem af miljøudvalget, mens Kira Marie Peter-Hansen (SF), Niels Fuglsang (S) og Nikolaj Villumsen (EL) bliver medlem af beskæftigelsesudvalget.

 

Se listen over medlemmer her: 

https://www.europarl.europa.eu/sed/doc/news/flash/22641/List%20of%20committees_for%20CoP_rev2_en.pdf

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 20. august 2019

ITD inviterer til medlemsmødet 2019

Der er lagt op til et spændende program, når ITD holder medlemsmøde onsdag den 9. oktober 2019 på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Mød den store konkurrent fra øst, Girteka Logistics, hør hvordan FREJA bruger ordentlighed som et varemærke, og hør hvordan vejgodstransporten har det i kommunerne. Der sluttes af med middag og en status på dansk politik ved Søs Marie Serup Laybourn. Tilmeldingen er åben.

ITD inviterer til medlemsmødet 2019 >
tirsdag 20. august 2019

Vær opmærksom på nye krav til vinterdæk i nabolandene

Det er vigtigt at være opmærksom på nye og kommende regler for vinterdæk i Norge, Sverige og Tyskland. ITD giver dig her en oversigt over de nye krav, du skal være opmærksom på.

Vær opmærksom på nye krav til vinterdæk i nabolandene >
tirsdag 20. august 2019

Nye regler for arbejdsgivers indberetning af feriepenge

Er du som arbejdsgiver opmærksom på de nye regler for indberetning af feriepenge i eIndkomst i overgangsåret? Hvis ikke, så læs mere her. Når overgangsordningen træder i kraft, indefryses de feriemidler, der optjenes i overgangsperioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Det betyder, at feriemidlerne ikke kan afholdes og ej heller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver skal dog fortsat indberette feriemidlerne i eIndkomst, men der gælder nye regler for indberetning.

Nye regler for arbejdsgivers indberetning af feriepenge >

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close