tirsdag 18. april 2017 08:15

Lastbilens dag er inspireret af landbruget

Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager og Co. A/S i Fjerritslev holder Lastbilens dag lørdag den 22. april. Dagen skal være med til at fortælle gode historier om transportbranchen.

Hvorfor skal vi ikke også vise os frem, lige som landbruget gør? Det spørgsmål var hurtigt besvaret, og så gik Ditte Nørager ellers i gang med at arrangere Lastbilens dag. Den finder sted lørdag den 22. april fra klokken 10 til 15 hos Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager og Co. A/S i Fjerritslev.

 

- Jeg fik ideen, fordi jeg hvert år med mine tre børn er til åbent landbrug, som er et super imagepleje af deres branche. Så derfor tænkte jeg, at det bør vi også gøre for at styrke vores image for ikke altid kun at være dem, der fylder på vejene. For vi er så meget andet og mere – blandt andet også dem, der sørger for, at mange varer kommer frem, så der er masser af gode historier at fortælle, siger hun.

 

Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager og Co. A/S har derfor kørt lastbilen frem i forreste række for at være med til at skabe mere opmærksomhed og et bedre omdømme af transportbranchen. Og der er specielt tænkt meget på at tiltrække børnefamilier, for der er både trafiklegeplads, fjernstyrede biler og så selvfølgelig også mulighed for at komme op i et førerhus og føle og røre ved en rigtig lastbil.

 

- Vi havde for ikke så længe siden besøg af et par 0. klasser, og mange af børnene havde aldrig været tæt på en lastbil eller været oppe i én. Så derfor vil vi gerne vise børnene, hvad vi går og laver, fortæller Ditte Nørager.

 

Børneulykkesfonden er også med på dagen, og der vil også være en masse konkurrencer for børn.

Få øjnene op

 

Men der nu også tænkt på de unge, for de må selvfølgelig også gerne komme tæt på lastbilerne. De kan også komme i Job i transports simulator.

 

- Vi mangler jo nye medarbejdere i branchen, så jeg håber da, at der kunne være et par børn og unge, der kunne øjnene op for vores branche, mener Ditte Nørager.

 

I den anden af ende af spektret er der også sørget for, at en del veterankøretøjer tager turen til Fjerritslev til Lastbilens dag, der bliver arrangeret for første gang.

 

- Vi håber, at der kommer rigtig mange besøgende, men det er svært at sige, hvor mange, der kommer. Men alle er velkomne, så det er bare med at møde op, siger Ditte Nørager.

 

Det er gratis at besøge Lastbilens dag i Fjerritslev.

 

Fakta:

Lastbilens dag finder sted lørdag den 22. april fra klokken 10 til 15.

Arrangementet finder sted hos Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager & Co. A/S, Fabriksvej 8, 9690 Fjerritslev.

Det er Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager & Co. A/S, der arrangerer dagen sammen med vognmand Henrik Sørensen.

Der er gratis adgang for alle.

Der er mulighed for at købe pølser og drikkevarer samt kage og kaffe på stedet. Man er også velkommen til selv at medbringe maden.

Arrangementet er støttet af FDE Fonden med 35.000 kroner.

 

Programmet:

Man kan blandt andet:

- se på veterankøretøjer

- se på nye lastbiler

- lære om trafiksikkerhed på trafiklegepladsen

- besøge lastbil simulatoren Job i transport

- se fjernstyrede biler fra Jysk Rc Truck

- og meget mere

 

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 15. september 2026

Tak for turen: Lastbilkaravanen 2026 er kørt i mål

Vi vil gerne sende en stor tak til alle jer, der har været med til at gøre ugen mulig, og som endnu en gang har været med til at give skoleelever landet over vigtig viden om, hvordan de færdes sikkert omkring lastbiler.

Tak for turen: Lastbilkaravanen 2026 er kørt i mål >
mandag 14. september 2026

Ny omkoblingsplads til EMS2-vogntog er åbnet ved Odense

Efter flere måneders forsinkelse er den nye omkoblingsplads for EMS2-vogntog (dobbelttrailervogntog) ved Tietgenbyen i Odense nu klar til brug.

Ny omkoblingsplads til EMS2-vogntog er åbnet ved Odense >
fredag 11. september 2026

Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg

Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.

Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg >