eCMR, elektronisk fragtbrev

ITD introducerer som nogle af de første i verden det elektroniske CMR-fragtbrev, eCMR, der erstatter de gamle fragtbreve af papir. Fordelen er, at fragtbrevet aldrig bliver væk og der er større sporbarhed på lasten.

Der er mange fordele ved et elektronisk fragtbrev, men mest indlysende er, at det aldrig bliver væk. Derudover er det langt billigere i drift end de gamle papirudgaver, der skal printes, distribueres og arkiveres. Alt det forsvinder med eCMR.

 

Det siger kunderne:

 

 

Rasmus Holbæk, Jumbo Transport A/S

Vores kunder ønsker i dag direkte online adgang til transportens udførsel. Med eCMR fandt vi en både nem og billig måde, hvor vi kunne imødekomme en efterspørgsel direkte fra vores kunder. Det var også et vigtigt parameter for os, at eCMR ikke kræver en dyr, speciel hardware, men kan bruges til alle enheder, hvilket giver os den fornødne fleksibilitet i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Samtidig har vi integreret fragtbrevet fuldt ud i vores system, så det straks lægges op i kundens webbooking. Dermed kan kunden følge transporten og se, hvornår der er kvitteret”.

 

Fordele for fragtfirmaet

  • Fuld kontrol med fragtbrevene
  • De forsvinder aldrig
  • Du kan spore chaufførerne og godset på vejen
  • Det er hurtigere end det gamle papirfragtbrev
  • Billigere end papirfragtbrevet
  • Rapportering af afvigelser, skader eller forsinkelser

 

Fordele for fragtkunderne

  • Myndighedernes krav bliver opfyldt
  • Der kommer styr på, hvor i processen dit gods er
  • Der kan bruges samme standarder uanset vognmand
  • Du får straks besked om det, når fragtbreve bliver oprettet

 

Fordele for chaufføren

  • Undgår at skulle holde styr på endnu et stykke papir

 

Pris

Prisen er 500 kroner i oprettelse, 750 kroner om året plus en pris på kun 75 øre pr. fragtbrev, hvilket er en besparelse i forhold til papiret.

 

 

 

 

(Foto: Colourbox) 

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close