mandag 01. april 2019 16:00

Transportudvalg gransker ændringsforslag for at undgå lovsjusk med vejpakken

Tirsdag den 2. april 2019 vil Europa-Parlamentets transportudvalg gennemgå over 1600 ændringsforslag, som var skyld i, at Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, sidste uge udskød vejpakkeafstemningen. Forventningen er, at transportudvalget gør proceduren nemmere på plenaren, for vejpakken er sat til afstemning torsdag den 4. april 2019.

De transportansvarlige Europa-Parlamentarikere mødes tirsdag den 2. april 2019 i et forsøg på at lette proceduren for vejpakken, inden den sættes til afstemning igen. Navnlig vil MEP'erne filtrere de over 1600 ændringsforslag, således at kun forslag, der har mindst en tredjedel af udvalgets opbakning, kan gå videre til plenarsamlingen.


Man har afsat hele tirsdag eftermiddag i transportudvalget til at granske de mange forslag i håb om, at proceduren bliver nemmere på plenaren. Vejpakken er nemlig sat til afstemning torsdag den 4. april 2019 fra kl. 11.30.

 

- Det er rigtig vigtigt, at transportudvalget gransker de mange ændringsforslag, et tal der nåede at stige enormt i de sidste minutter inden tidsfristen, hvilket fik Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, til at tilbagesende vejpakken til ekstra behandling i transportudvalget, oplyser ITD's erhvervspolitiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic.


- Hvis ikke MEP’erne finder viljen til at mindske det store antal ændringsforslag og får indgået i kompromisser, risikerer man ikke kun en virkelig lang og kaotisk afstemning i plenaren, man risikerer også rigtig mange juridiske uklarheder og vedtagelse af ændringsforslag, der stritter i alle retninger og dermed modarbejder hinanden. Det kan ingen være tjent med, og det vil i sidste ende bevirke, at man får vedtaget nogle regler, der er så forvirrende, at de ikke vil fortolkes ens eller håndhæves effektivt. Derfor sender ITD en appel til alle MEP’ere om at få styr på de mange ændringsforslag og sikre en gnidningsfri afstemning på næste plenarsamling, så vejpakken bliver en realitet, siger hun.

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >