torsdag 21. marts 2019 16:46

Stadig usikkerhed om Vejpakkeafstemning

Selvom Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, i dag har sat dato på afstemningen om den europæiske Vejpakke, er det stadig usikkert, hvorvidt den reelt gennemføres, da en gruppe parlamentsmedlemmer vil have den taget af plenardagsordenen. Parlamentsmedlemmernes anmodning behandles mandag den 25. marts 2019, og kan der opnås tilstrækkelig tilslutning, falder Vejpakkeafstemningen, der er planlagt til den 27. marts 2019 kl. 12.

Efter flere udsættelser og længere tids uvished om Vejpakkens skæbne bekræftede Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, i dag, at vejpakken kommer til afstemning onsdag den 27. marts kl. 12 i Strasbourg. 

 

Alligevel er det stadig usikkert, om vejpakken også når så langt. Mandag den 25. marts 2019 skal EU’s plenarforsamling nemlig stemme om et forslag om at fjerne Vejpakken fra dagsordenen, og hvis der er tilstrækkelig tilslutning til dette, vil Vejpakkeafstemningen den 27. marts 2019 blive taget af dagsordenen, og dermed risikerer man, at forhandlingerne går i stå, indtil et nyt parlament er på plads. 

 

Dette scenarie vil være yderst uhensigtsmæssigt for den europæiske transportsektor.

 

Vi er naturligvis glade for, at Antonio Tajani nu har fastsat en dato for afstemning om Vejpakken, og vi håber intensivt, at det vil lykkes at få sendt den til afstemning som planlagt den 27. marts 2019. Der ligger flere års hårdt arbejde med at finde fælles fodslag for den europæiske transportsektor bag, og det arbejde bør under ingen omstændigheder tabes på gulvet ved afstemningen forinden på mandag, siger ITD’s politiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic. 


ITD følger naturligvis sagen.

 

Foto: Colourbox

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >