torsdag 15. august 2019 15:05

ITD opruster digitalt og ansætter digitaliseringschef

ITD skal være et førende videnscenter inden for digitale løsninger og datadrevet rådgivning inden for vejgodstransport og logistik. Sverre Vincent Lenbroch er ansat som digitaliseringschef i ITD og skal stå i spidsen for den nye afdeling, ITD Digital.

ITD’s nye digitaliseringschef hedder Sverre Vincent Lenbroch. Han tiltræder sin stilling den 19. august 2019.

 

- Vejgodstransporten står over for en gennemgribende digitalisering i det kommende årti, og i ITD har vi en ambition om, at danske transport- og logistikvirksomheder skal være blandt eliten inden for anvendelse af digitale løsninger. Det kræver, at transportvirksomhederne og deres medarbejdere forstår at udnytte de nye digitale forretningsmodeller. ITD skal være et førende videnscenter på digitale løsninger og datadrevet rådgivning inden for vejgodstransport og logistik. Vi glæder os meget til, at Sverre nu kaster sig over arbejdet, som skal skabe direkte værdi for vores medlemmer, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

 

Sverre Vincent Lenbroch kommer fra en stilling som Strategy and Disruption Manager hos SOS International. Her har han været med i opstarten af en ny digital innovationsenhed hos SOS, hvor fokus har ligget på nye digital forretningsmodeller, optimale brugeroplevelser og generel forretningsværdi i forbindelse med nye digitale projekter. I det arbejde har han beskæftiget sig med digital strategi, digital innovation, trends og nyere teknologier, som alle er elementer i en digital transformation.

 

- Jeg glæder mig meget til at bidrage aktivt til den digitale omstilling af de danske vejgodstransportvirksomheder og til at udbygge deres digitale førerposition. Digitaliseringen kan gøre virksomhederne hurtigere, dygtigere og mere effektive, og jeg glæder mig meget til at tage mine erfaringer med digitalisering ud til både de store og de små virksomheder i ITD’s medlemskreds, siger Sverre Vincent Lenbroch.

 

Han har tidligere været IT-Development Manager og Business Technology Manager i samme virksomhed med ansvar for IT-udviklingen på vejhjælpsområdet i Norden, hvor han har været ansat siden 2013. Fra 2007-2013 var han ansat som Head of Development hos TDC Business. Sverre Vincent Lenbroch har en produktionsbachelor fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og en Master i IT – Technology-Driven Supply Chain Innovation fra SDU og Aarhus BSS.

 

ITD Digital er en nyoprettet afdeling, der oprettes som led i ITD’s Vækststrategi 2030.

SENESTE ITD NYT
fredag 14. november 2025

EU sætter stopper for Omnibus-usikkerhed

EU-Parlamentet har vedtaget en forenkling af bæredygtighedsrapporteringskravene CSRD og CSDDD. Det er gode nyheder for vognmændene, der nu slipper for yderligere usikkerhed om kravene til rapporteringen.

EU sætter stopper for Omnibus-usikkerhed >
fredag 14. november 2025

Sund & Bælts hjemmesider ramt af nedbrud

Sund & Bælts hjemmesider ligger i øjeblikket stille – herunder Vejafgifter.dk. Du kan dog fortsat købe dine rutebilletter via den direkte underside.

Sund & Bælts hjemmesider ramt af nedbrud >
tirsdag 11. november 2025

Teknisk opdatering kan påvirke køb af rutebilletter den 12. november

Sund & Bælt gennemfører systemopdateringer den 12. november. Du bør så vidt muligt købe dine rutebilletter før opdateringen for at minimere udfordringer.

Teknisk opdatering kan påvirke køb af rutebilletter den 12. november >