fredag 14. juni 2019 08:40

EU har vedtaget nye klimatiltag for transportsektoren

Torsdag den 13. juni 2019 vedtog Rådet en række længe ventede love, der skærper kravene til grønne køretøjer i transportsektoren. ITD glæder sig på transportsektorens vegne og ser gerne flere lignende tiltag i fremtiden.

Det er lovgivningen omkring de længe ventede CO2-standarder for lastbiler samt bindende mål for nul- og lavemissionskøretøjer i offentlige udbud, der nu med Rådets vedtagelse formelt er forhandlet på plads i EU. Dermed har det europæiske samarbejde leveret på de grønne ambitioner for transportsektoren med helt konkrete tiltag, og det vækker glæde hos ITD.

 

- Der er ingen tvivl om, at vi i ITD anser fælles europæiske regler som vejen frem for den grønne omstilling, fordi det sikrer fair og lige vilkår for alle transportvirksomheder. Derfor er vi naturligvis også meget tilfredse med, at lovene endeligt er forhandlet på plads, da lovgivningsproceduren i det europæiske system kan være en tung proces, siger chefkonsulent i ITD Lasse Kristoffersen, som samtidig opfordrer EU til at igangsætte flere tværeuropæiske tiltag:

 

- I Bruxelles har lovgiverne desværre overset en række relativt simple tiltag, som, vi ved virker. Eksempelvis ser vi gerne, at man genbesøger vægt- og dimensionsbestemmelserne, der fra den ene dag til den anden vil kunne understøtte den løbende effektivisering af godstransporten til gavn for både klima, miljø og konkurrenceevne, siger Lasse Kristoffersen.

 

For ITD er det imidlertid vigtigt, at europæiske klimasejre ikke bliver en sovepude for politikerne herhjemme.

 

- Vi skal meget gerne nå derhen i den danske klimadebat, at de grønne ambitioner også munder ud i konkrete tiltag for den tunge transport. Her er det selvfølgelig afgørende, at man holde blikket stift rettet mod resten af Europa, så lovgivningen spiller sammen til fordel for danske transport- og logistikvirksomheders konkurrencesituation, siger Lasse Kristoffersen.

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >