fredag 15. juni 2018 06:44

PostNord Group vil sende ny millionregning til danske vognmænd

PostNord Gruppens datterselskab, PostNord Logistics, tabte ifølge deres seneste regnskab 91 mio. kr. sidste år. Kerneforretningen i PostNord Logistics er fragt af styk- og pallegods, i direkte konkurrence med de private transport- og logistikvirksomheder. Selskabet har med resultatet tabt hele egenkapitalen.

Det får nu PostNord Group AB til at melde ud, at de har til hensigt at tilvejebringe de nødvendige kapitalindskud for at bringe selskabet på fode igen.

- PostNord Group demonstrerer igen og igen, at de ingen kvaler har med at kaste gode penge efter dårlige. PostNord har som statsejet virksomhed intet at gøre på det private marked for styk- og pallegods. Det er i forvejen et stærkt konkurrenceudsat marked, og der er ikke plads til en underskudsgivende spiller, som holdes kunstigt i live med kapitalindskud fra deres statslige ejere, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

PostNord er lige nu selv i så store vanskeligheder med deres forretning inden for breve og pakker, at man har måtte iværksætte en offentligt finansieret redningsplan til flere milliarder kroner. ITD indgav på den baggrund i november 2017 en officiel klage til EU-Kommissionen over den påtænkte statsstøtte fra den danske og den svenske stat til Post Danmark. ITD’s klage omhandlede blandt andet overkompensation til afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark samt kapitaltilskud til den befordringspligtige del og til dækning af PostNords løbende underskud.

EU-Kommissionen traf for nylig afgørelse i den del af klagen, som omhandler kompensation for postbefordringspligten. Den støtte er ifølge Kommissionens afgørelse forenelig med EU’s statsstøtteregler. EU-Kommissionen har dog endnu ikke afgjort den del af ITD’s klage, der omhandler, hvorvidt øvrige kapitaloverførsler til Post Danmark er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Sagen kører således fortsat i Kommissionen.

- Kommissionen arbejder stadig videre med den del af vores klage, som vedrører statsstøtte i form af kapitaltilskud. Vi vil nu bringe de nye oplysninger om planlagte kapitalindskud i datterselskabet, PostNord Logistics, til vores advokat på sagen i Bruxelles og herefter vurdere, om disse oplysninger skal bringes videre til Kommissionen. Sagen har stor prioritet for ITD, og vi vil gå langt for at skærme vores medlemmer i det private transport- og logistikerhverv mod unfair offentlig konkurrence, siger Carina Christensen.

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >