tirsdag 05. april 2016 14:49

Kontant bonus til Tryg-kunder

Alle kunder på ITD’s Tryg-forsikringsordning får snart en kontant bonus på otte procent.

Forsikringer i transportbranchen udgør en stor andel af Trygs omsætning, og derfor er der også glæde hos ITD over, at der er en bonus på vej til forsikringskunderne:

 

- Det er jo altid rart, når beslutninger gør, at penge kommer tilbage til vores cirka 1.600 Tryg-kunder, fortæller Arne H. Hansen, der er forsikringsdirektør i ITD Holding A/S.
De enkelte forsikringskunder skal ikke selv gøre noget for at få pengene, de får helt automatisk et brev fra Tryg i perioden efter den 12. april 2016.

 

Penge til gode formål

Udbetalingen af den kontante bonus er en del af politikken hos Tryg Forsikring, der gennem TryghedsGruppen er ejet af forsikringstagerne. Faktisk er alle Tryg-kunder automatisk medlemmer af TryghedsGruppen og har derfor mulighed for at få udbetalt bonus.

 

Ud over at udbetale en stor bonus til alle forsikringstagere, har TryghedsGruppen valgt at give 550 mio. kroner til tryghedsskabende projekter i hele landet. Det kan for eksempel være hjertestartere og livreddertårne. Disse uddelinger sker via TrygFonden, hvor alle kan søge om penge til tryghed.

 

Læs mere om Trygs bonusudbetalinger.

Link til TrygFonden.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 30. december 2025

Vær særlig opmærksom på vejafgiftsboksen, hvis lastbilen har holdt juleferie

Hvis du har lastbiler i flåden, som har holdt stille hen over julen, er det en god idé at være særlig opmærksom på vejafgiftsboksen.

Vær særlig opmærksom på vejafgiftsboksen, hvis lastbilen har holdt juleferie >
mandag 22. december 2025

Glædelig jul fra formandens førerhus

Velkommen til “Nyt fra formandens førerhus”, hvor ITD’s bestyrelsesformand, John Agervig Skovrup, sender en julehilsen til alle medlemmer. Samtidig ser han tilbage på et begivenhedsrigt år i branchen og retter blikket mod 2026.

Glædelig jul fra formandens førerhus >
fredag 19. december 2025

Risikobaseret tilsyn fra 2026: Færdselsstyrelsen ændrer praksis

Færdselsstyrelsen indfører fra den 1. januar 2026 en ny tilgang til tilsyn med transportvirksomheder med fælleskabstilladelse. Fremover bliver tilsyn målrettet virksomheder, hvor der vurderes at være øget risiko for regelbrud.

Risikobaseret tilsyn fra 2026: Færdselsstyrelsen ændrer praksis >