Uddannelse som chauffør

Du skal som chauffør gennemgå en EU-kvalifikationsuddannelse, som skal vedligeholdes hvert 5. år. ITD udbyder ikke chaufføruddannelsen, men her på siden ses de vigtigste oplysninger om uddannelsen.

Hvem er omfattet af ordningen?

Chauffører, der udfører erhvervsmæssig buskørsel, godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel) eller firmakørsel (kørsel med egne varer), er omfattet af kravet om EU-kvalifikationsuddannelse (grundlæggende kvalifikationsuddannelse/efteruddannelse).

 

Også selvkørende vognmænd og virksomhedsejere, der kun lejlighedsvis fører bus eller lastbil, er omfattet af kravet om EU-kvalifikationsuddannelse. Du kan her se, hvor du kan erhverve dig en EU-kvalifikationsuddannelse.

 

Kravet om EU-kvalifikationsuddannelse omfatter chauffører, der er EU-borgere. Kravet omfatter også chauffører, der ikke er EU-borgere, men er ansat i en virksomhed, der er etableret i en EU-medlemsstat.

 

Alle, der fører bus i en dansk etableret buskørselsvirksomhed, og alle, der fører lastbil i en dansk etableret godskørselsvirksomhed eller virksomhed, der udfører firmakørsel, er således omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse.

 

Hvem er undtaget kvalifikationsuddannelse?

De fleste chauffører, der kører bus eller lastbil er omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse. 

 

Der er undtagelser, hvilket indebærer førere af følende køretøjer:

  • Køretøjer, der ikke kan køre mere end 45 km/t
  • Køretøjer under reparation mv.
  • Forsvarets, redningsberedskabets og politiets køretøjer
  • Køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer
  • Køretøjer, der benyttes til køretimer
  • Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og varetransport i privat øjemed
  • Køretøjer, der bruges til at transportere materiel og udstyr, som føreren skal bruge til at udøve sit egentlige erhverv. Det er en betingelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet

 

Læs mere hos Trafikstyrelsen.

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close
0